Birger Holmgaards Hjemmeside

Personalia

< Ja, sådan ser jeg ud, når jeg smiler.

Og sådan ser jeg til tider ud, når jeg arbejder>


Lidt om mit liv - for den interesserede

Mit fulde navn er Birger Holmgaard Johansen (født Larsen), er født i Stoholm, Midtjylland i 1961.

Jeg har rejst i mange lande og boet to år i Bolivia og et år i England. I mine unge år prøvede jeg mange jobs af: hotelreceptionist, landmand, sømand, socialarbejder m.m. I 5 år var jeg kontorleder for en ungdomsudvekslingsorganisation (DANSK ICYE), og først i 1991 blev jeg uddannet som lærer.

Men igennem mit liv, har der været en indre uro, som først begyndte at få et udtryk i min seminarietid. Jeg havde formning på linie, og formningslokalet blev i et par år min hule.

Lærerjobbet og småbørn levnede ikke plads til egne udfoldelser, og da det indre pres igen blev for stort, måtte jeg i 94-95 gå på orlov og besluttede mig for, at koncentrere mig om skulpturer og specielt på træ som materiale. Et eller andet sted har jeg altid elsket træet og jeg fik nu lov at udforske dette. Jeg var heldig at støde ind i folk, der ville hjælpe mig med udstillinger, og andre, der troede nok på mig, til at give mig store udfordringer.

Nyt deltidsjob gav heller ikke plads nok. Endnu en orlov skulle der til, før jeg i 1999 tog springet, kvittede jobbet og etablerede mig med eget værksted, og lever nu som selvstændig. Dette giver mulighed for at fordybe mig, deltage i projekter, sige ja til bestillinger, være underviser i temauger på skoler og institutioner etc., udstille og frem for alt at være udøvende billedkunstner. (Se evt. hvad jeg har gang i lige nu.)

Carpe Diem - Grib Dagen

 

Arbejde på en legeplads i Sucre, Bolivia 2002


Gå til top